Pas på 'hej mor'-svindel og falske MobilePay-anmodninger

Nogle af de mest ubehagelige svindelnumre spiller på din kærlighed til familien eller din tillid til MobilePay. De virker, fordi de rammer følelser frem for fornuft – men de afsløres alle af det samme enkle tjek.

Det vigtigste: du kan ikke stole på, hvem der “står” som afsender

Det her er nøglen: en besked kan vise et navn, et billede eller et nummer, der ser ud til at være dit barn eller en ven – men alt det kan forfalskes. Svindleren kan skrive fra et nyt nummer eller endda fra en hacket Messenger-konto, så det ligner, det kommer fra en, du kender (mere om svindel på Facebook her).

Derfor nytter det ikke at spørge: “Ligner det her ikke mit barn?” Spørg i stedet:

Beder beskeden mig om penge – og har jeg bekræftet med et opkald, at det virkelig er ham eller hende?

“Hej mor”-svindlen

Du får en besked: “Hej mor, det er mig – jeg har fået ny telefon og nyt nummer. Min mobilbank driller, kan du lige overføre 3.000 kr.? Jeg sender dem tilbage i morgen.”

Det er svindlere, der udgiver sig for at være dine børn. De skaber en lille krise og et tidspres, så du handler, før du tænker.

Det ene tjek, der altid virker: ring til dit barns gamle, kendte nummer. Svindleren håber, du ikke gør det. Et enkelt opkald afslører hele bedrageriet. Kan du ikke få fat i dem, så vent – send aldrig penge, før du har talt med dem.

Nu kan stemmen også være falsk

Her er det nye og virkelig snedige: svindlere kan i dag kopiere en stemme ud fra få sekunders lyd – fx fra en video, dit barn eller barnebarn har lagt på Facebook. Så opkaldet lyder præcis som dem: samme stemme, grådkvalt, i nød, “mor, jeg er kommet galt afsted, kan du sende penge nu?”.

Det betyder, at du ikke længere kan stole på, at det lyder rigtigt. Men der er et genialt enkelt forsvar:

Aftal et familie-kodeord – et hemmeligt ord, kun jer i familien kender.

Ringer “barnebarnet” i panik og beder om penge, så spørg roligt om kodeordet. Dit rigtige barnebarn kan svare. En svindler kan ikke. Tag en snak med din familie om det – det tager fem minutter og kan redde jer fra det mest ubehagelige nummer, der findes.

Falske MobilePay-anmodninger

• “Du har fået penge – bekræft her”: en besked med et link, der ligner MobilePay. MobilePay sender dig aldrig links, du skal trykke på for at “modtage” eller “bekræfte” penge.
• “Jeg har sendt for meget – send forskellen tilbage”: typisk ved handel på DBA eller Marketplace. De viser en falsk kvittering og beder dig sende penge retur, før de “rigtige” penge er der. De kommer aldrig.
• Send eller modtag? Læs altid, om der står “Send” eller “Anmod” – svindlere narrer dig til at sende, når du tror, du skal modtage.

Den gyldne regel

Send aldrig penge på baggrund af en besked alene – tjek altid med et opkald først.

Og handler du på DBA eller Marketplace, så send først varen, når pengene står på din konto – ikke bare når der dukker en kvittering op.

“Men hvad nu, hvis det virkelig er mit barn?”

Så bliver dit barn glad for, at du var forsigtig. Et opkald på et minut koster ingenting og redder dig fra langt de fleste af de her numre. Ingen, der elsker dig, bliver sur over, at du lige ringede for at være sikker.

Er du i tvivl, så stop op og ring – også gerne til mig. Det er aldrig dumt at tjekke en ekstra gang.

Du kan også altid se hvilke svindelnumre der cirkulerer lige nu – og finde det gratis datalæk-tjek her. Gør det gerne sammen med din familie.