Sådan kender du en svindel-mail
En mail kan se helt ægte ud og stadig være svindel. Sådan gennemskuer du den.
Svindel-mails er blevet så gode, at du ikke kan se på dem, om de er ægte. Logo, farver, sprog og afsendernavn kan kopieres perfekt. Den gode nyhed: du behøver ikke kunne se forskel på det visuelle. Du skal bare kende det ene princip, der afslører dem alle.
- Døm aldrig en mail på, hvor ægte den ser ud – alt kan kopieres. Døm på, hvad den vil have dig til at gøre.
- Tryk aldrig på links eller knapper. Gå selv ind i appen eller på siden, som du plejer.
- I tvivl? Så gør ingenting endnu – og spørg en, du stoler på.
Det vigtigste: se på handlingen, ikke på udseendet
En svindler kan kopiere alt: din banks logo, Skats brevhoved, PostNords farver. Der kan endda stå det rigtige firmanavn som afsender. At en mail ser ægte ud, beviser ingenting.
Derfor virker det ikke at spørge: “Ser det her ægte ud?” Det gør det jo. Spørg i stedet:
Vil mailen have mig til at gøre noget, jeg ikke selv har sat i gang?
Næsten alle svindel-mails vil have dig til at trykke på et link og indtaste noget. Det er dér, fælden er.
Det er altid linket, der er våbnet
Uanset hvad mailen handler om, ender den med at bede dig trykke på et link eller en knap – og så lander du på en falsk side, der ligner den ægte til forveksling. Derfor den vigtigste vane af alle:
Tryk aldrig på links i en mail for at logge ind, betale eller “bekræfte” noget.
Vil du tjekke din bank, e-Boks eller en pakke, så åbn appen direkte eller skriv selv adressen i browseren. Er beskeden ægte, finder du den også dér. Er den falsk, har du undgået fælden.
På en computer kan du holde musen hen over linket (uden at klikke) og se nederst på skærmen, hvor det i virkeligheden fører hen. Er det et langt, mærkeligt rod af bogstaver eller et udenlandsk domæne, er det svindel.
De mails, der går igen
- “Din konto er spærret – log ind og bekræft.” Fra “banken”, “Nets” eller “PostNord”.
- “Du har penge til gode” eller “du skylder Skat” – med et betalingslink.
- “Du har vundet” eller “en arv venter” – bare giv dine oplysninger.
- En uventet regning eller vedhæftet fil, du ikke genkender – åbn den aldrig.
Fælles for dem alle: noget, der haster, og et link, der skal trykkes på. Kommer beskeden som SMS i stedet for mail, gælder præcis det samme princip – se guiden om falske SMS’er.
“Men hvad nu, hvis mailen er ægte?”
Det er den tvivl, svindlerne lever af. Men du mister aldrig noget ved at lade være med at trykke på linket og i stedet gå ind hos virksomheden på din egen måde:
- Luk mailen.
- Åbn appen eller skriv selv adressen (fx til din bank eller e-Boks).
- Er der noget, du skal handle på, ligger det også dér.
Så enkelt er det. Er du stadig i tvivl, om en mail er ægte, så vent med at gøre noget, og ring til mig – så kigger vi på den sammen. Det koster ikke noget at spørge, og det kan koste meget at lade være.
Er din e-mail havnet i et datalæk?
Svindlere køber lækkede oplysninger – navn, telefon og e-mail. Skriv din e-mail og dit telefonnummer, så tjekker jeg gratis og med det samme, om de optræder i kendte datalæk – og du kan få besked, når der dukker nye svindelnumre op i Horsens.
Du kan også altid se hvilke svindelnumre der cirkulerer lige nu – og finde det gratis datalæk-tjek her. Gør det gerne sammen med din familie.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan ved jeg, om en mail er svindel?
Kan en svindel-mail komme fra en afsender, jeg kender?
Jeg har klikket på et link i en svindel-mail – hvad gør jeg?
Vil du have en hånd med det?
Synes du stadig det er svært, så klarer jeg det gerne for dig hjemme hos dig i Horsens. Et typisk besøg koster 500 kr.