Pas på svindel på Facebook

Facebook er dejligt til at holde kontakt – men det er også et af svindlernes yndlingssteder, fordi de kan gemme sig bag profiler, du stoler på. Her er de numre, der går igen, og hvordan du gennemskuer dem.

Princippet: en profil beviser ikke, hvem der skriver

Ligesom med “hej mor”-svindel gælder: en besked kan komme fra en konto, der ser ud til at være en ven – men kontoen kan være hacket, eller profilen kan være en kopi. Så spørg ikke “ligner det ikke min ven?”, men: “Beder de mig om penge, koder eller noget, der haster?”

De numre, der går igen

1. Vennen i nød (hacket konto). En ven skriver pludselig og beder om at låne penge, få en MobilePay, eller om en kode, du har modtaget. Det er næsten altid en hacket konto. Ring til din ven på telefonen og tjek – gør det aldrig på beskeden alene. (Og vær opmærksom: svindlere kan i dag endda forfalske en stemme, så selv et opkald kan lyde ægte. Læs mere i guiden om hej mor-svindel.)

2. Falske handler på Marketplace.

• En “køber” vil sende en fragtmand og beder dig betale et gebyr eller bekræfte via et link – falsk.
• En “sælger” kræver betaling forud via MobilePay eller bankoverførsel.
• Reglen: betal/send aldrig først, og hold handlen i Facebook eller med almindelig overførsel, når varen er der. Tryk aldrig på et “betalings-link”, nogen sender dig.

3. “Investeringer” og krypto. Det her rammer kloge, velhavende mennesker – og koster ofte store beløb. Du ser en annonce eller en “nyhedsartikel”, tit med en kendt dansker, der “har tjent millioner”, og du er “forhåndsgodkendt”. Siger du ja, får du en venlig “rådgiver”, der viser dig falske gevinster på en flot side, så du sætter mere og mere ind – indtil pengene ikke kan hentes ud igen. Reglen er enkel: en investering med sikker, hurtig gevinst findes ikke. Den er altid svindel.

4. Konkurrencer og “del og vind”. Falske sider lover en præmie, hvis du trykker, deler og indtaster dine oplysninger. Målet er at samle dine data. En rigtig konkurrence beder dig ikke om kortoplysninger eller koder.

5. Chok-billige varer i annoncer. Mærkevarer til en brøkdel af prisen fører som regel til en falsk netbutik, der tager pengene uden at sende varen. Sådan spotter du en falsk netbutik, før du betaler.

Sikr din egen konto, så du ikke bliver “vennen i nød”

Den bedste beskyttelse er, at din konto ikke bliver hacket og brugt mod dine nærmeste:

• Slå totrinsbekræftelse til på Facebook (i indstillingerne) – så kan ingen logge ind med din kode alene.
• Brug en stærk, unik adgangskode (se min guide om stærke adgangskoder).
• Klik aldrig på links, der beder dig “logge ind på Facebook igen” – gå selv ind i appen.

Er du i tvivl om en besked eller en handel, så stop op og spørg – også gerne mig. Det er aldrig dumt at tjekke en ekstra gang.

Du kan også altid se hvilke svindelnumre der cirkulerer lige nu – og finde det gratis datalæk-tjek her. Gør det gerne sammen med din familie.