Hver tredje dansker har fået lækket sine data – er du en af dem?

Det lyder måske som noget, der kun sker for andre. Men tallene fortæller en anden historie.

En ny undersøgelse fra forsikringsselskabet Gjensidige, foretaget af YouGov blandt over 1.000 danskere i april 2026, viser, at hver tredje dansker har fået besked om, at deres personlige oplysninger er indgået i et datalæk. Kodeord. Kortoplysninger. CPR-numre. Oplysninger, der ikke burde ligge andre steder end hos dig selv.

Og det mest bekymrende? Af dem, det er sket for, gjorde næsten hver tredje ingenting.

Hvad er et datalæk – og hvorfor er det dit problem?

Et datalæk sker, når en hjemmeside eller en app, du er oprettet på, bliver hacket – og de kriminelle stjæler de oplysninger, du har gemt der. Det kan være din e-mailadresse, dit kodeord, dit telefonnummer eller endda dine betalingsoplysninger.

De stjålne oplysninger ender typisk på mørke hjørner af internettet, hvor de sælges videre til andre kriminelle. Og de bruger dem til ét formål: at komme ind på dine konti.

Problemet er, at vi alle genbruger kodeord. Det er naturligt – det er nemmere. Men det betyder, at ét lækket kodeord kan åbne døren til alt det andet.

“Mange genbruger det samme kodeord på tværs af tjenester af vane og bekvemmelighed. Problemet er, at hvis ét kodeord lækker, kan kriminelle hurtigt få adgang til både personlige oplysninger og flere konti.”

— Lene Rasmussen, skadesdirektør hos Gjensidige

Hvad danskerne gør – og ikke gør

Undersøgelsen viser, at kun 40 % skiftede deres kodeord efter at have fået besked om et datalæk. 44 % undersøgte, hvad lækkede oplysninger indeholdt. Og så er der altså de 28 %, der slet ikke foretog sig noget.

Det er forståeligt. Det kan føles uoverskueligt. Og hvad gør man egentlig, når man får sådan en besked?

Hvad du skal gøre – i den rigtige rækkefølge

1. Tjek om du er ramt. Skriv dig op til vores gratis advarselsservice nederst på siden – så holder vi øje for dig og giver dig besked, hvis din e-mailadresse dukker op i et datalæk. Er du i tvivl om noget allerede nu, er du altid velkommen til at ringe til mig, så kigger vi på det sammen.

2. Skift kodeordet på de berørte tjenester – og alle steder, du bruger det samme. Brug et nyt, unikt kodeord til hvert sted. Det kan godt føles som en stor mundfuld, men det behøver ikke være kompliceret. En sætning er nemmere at huske end en tilfældig streng tegn: fx Katten sidder på taget 2026!

3. Slå to-faktor-godkendelse til. De fleste steder – din e-mail, Facebook, netbank – har mulighed for at kræve en ekstra bekræftelse, når du logger ind. Det kan være en SMS-kode eller MitID. Selv hvis nogen kender dit kodeord, kan de ikke komme ind uden den ekstra kode.

4. Hold øje med dine konti og kontoudtog. Hold et ekstra vågent øje med dine bankkonti de næste uger. Ser du en betaling, du ikke kender, skal du ringe til banken med det samme.

5. Er dine betalingsoplysninger med i lækkede data? Ring til din bank. De kan spærre kortet og hjælpe dig med at tjekke, om der har været uautoriserede hævninger.

Det er ikke for sent – men vent ikke

Det vigtigste at forstå er, at det ikke er din skyld, hvis dine oplysninger er lækket. Det er den hjemmeside eller tjeneste, du var oprettet på, der er blevet hacket. Du har ikke gjort noget forkert.

Men det er dit ansvar at reagere – og jo hurtigere du gør det, jo bedre.

Har du brug for hjælp til at komme i gang? Måske virker det uoverskueligt at finde ud af, om du er ramt, skifte kodeord eller slå to-faktor-godkendelse til? Det er præcis den slags ting, jeg hjælper med – roligt, i dit eget tempo, hjemme hos dig.

Det vigtigste at huske

• Hver tredje dansker har fået lækket data – det er ikke noget, der kun sker for andre.
• Tilmeld dig vores gratis advarselsservice – så får du besked, hvis dine oplysninger dukker op i et datalæk.
• Genbrug aldrig det samme kodeord to steder.
• Slå to-faktor-godkendelse til – det er den enkeltting, der gør størst forskel.
• Er du i tvivl? Ring til mig, så ser vi på det sammen.